Ny vicedirektør til Hjemrejsestyrelsen

18-01-2023

Marie Wessel er netop tiltrådt en stilling som ny Vicedirektør i Hjemrejsestyrelsen.

Marie Wessel kommer fra en stilling som kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen og har en solid erfaring fra bl.a. Finansministeriets koncern. Hun har herudover tidligere arbejdet på udlændingeområdet og startede sin karriere i Udlændingestyrelsen på såvel asyl- som familiesammenføringsområdet.

I forbindelse med Marie Wessels tiltræden udtaler styrelsens direktør, Claes Nilas: ”Jeg ser meget frem til, at vi nu er tre i direktionen i Hjemrejsestyrelsen. Det giver mulighed for at styrke det strategiske arbejde i styrelsen om udførelsen af de opgaver, der er lagt i styrelsen, og som udgør en vigtig del af udlændingesagskæden.”

Hjemrejsestyrelsens direktion består fra starten af 2023 af: Direktør Claes Nilas, Vicedirektør Louise Vinther Torrendrup og Vicedirektør Marie Wessel.