Spørgsmål og svar

Ja, en uledsaget udlænding under 18 år, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, er omfattet af repatrieringslovens personkreds frem til opholdstilladelsens udløb, dvs. til den pågældende fylder 18 år, jf. repatrieringslovens § 3, stk. 2, nr. 4. Herefter vil den pågældende udlænding ikke længere være i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse, og vil dermed ikke være omfattet af repatrieringslovens personkreds, medmindre vedkommende erhverver sig en ny opholdstilladelse, som falder ind under repatrieringslovens § 3.

Ansøgning om hjælp til repatriering skal derfor indgives til kommunalbestyrelsen i bopælskommen, mens udlændingen stadig har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, dvs. inden det fyldte 18. år.

Efter det fyldte 18. år vil den pågældende kun kunne modtage hjælp til repatriering, hvis vedkommende meddeles opholdstilladelse på et grundlag omfattet repatrieringslovens § 3.

I sager, hvor afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse er truffet i 1. instans (Udlændingestyrelsen), er borgeren omfattet af repatrieringsloven indtil den fastsatte udrejsefrist, såfremt borgeren opfylder betingelserne herfor. Kommunen behandler repatrieringssagen, og er ligeledes ansvarlig for udbetalingen af den fulde repatrieringsstøtte.

I sager, hvor afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse er truffet i 2. instans (Udlændingenævnet eller Flygtningenævnet), er borgeren omfattet af personkredsen for hjemrejsestøtte, og sagen vil behandles af Hjemrejsestyrelsen. Det samme gælder ved sager, hvor afslaget i 1. instans ikke kan påklages, eller ved sager hvor klagefristen er overskredet. I disse tilfælde, vil den pågældende udlænding ikke længere være omfattet af repatrieringsordningens personkreds, jf. repatrieringslovens § 3. Udlændingen vil dog som udgangspunkt være omfattet af personkredsen for hjemrejsestøtte, og udlændingen kan tildeles hjemrejsestøtte, såfremt udlændingen opfylder betingelserne for dette.

Hjemrejsestyrelsen vil behandle sagen om hjemrejsestøtte. En ansøgning om hjemrejsestøtte, skal indgives inden udløb af den fastsatte udrejsefrist.

Kommunen skal, ud over den systematiske og dedikerede vejledning, vejlede borgere om repatriering når der i øvrigt er anledning hertil jf. repatrieringslovens § 5.

Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at kommunen, såfremt denne bliver gjort opmærksom på dette, vejleder borgere som er omfattet af repatrieringslovens personkreds, selv hvis opholdstilladelse er nægtet forlænget eller inddraget efter udlændingelovens § 11, stk. 2, eller § 19, stk. 1 om repatriering, samt henviser vedkommende til Dansk Flygtningehjælp.

Det bemærkes, at udlændinge, hvor afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse er truffet i 2. instans (Udlændingenævnet eller Flygtningenævnet), er borgeren omfattet af personkredsen for hjemrejsestøtte, og sagen vil behandles af Hjemrejsestyrelsen.

Udlændinge med opholdstilladelse efter Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine er ikke omfattet af personkredsen for repatriering. De skal derfor ikke modtage vejledning om repatriering i forbindelse med den kommunale beskæftigelse- og integrationsindsats.

Fra den 1.8.2021 har kommunen pligt til at afholde dedikerede vejledningssamtaler, med visse borgere der er omfattet af repatrieringsordningens personkreds. Udlændinge som har haft lovligt ophold i Danmark i minimum 5 år, og som har modtaget kontanthjælpslignende ydelser i minimum 18 af de seneste 36 måneder, skal indkaldes til en dedikeret vejledningssamtale.

Kontanthjælpslignende ydelser omfatter kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse el. overgangsydelse. Det bemærkes, at det ikke er en betingelse, at den pågældende på tidspunktet for hverken indkaldelse til eller afholdelse af den dedikerede vejledningssamtale, modtager kontanthjælpslignende ydelser. Samtalen afholdes minimum hvert 2. år, såfremt borgeren fortsat lever op til kriterierne for den dedikerede vejledningssamtale.

Den dedikerede vejledningssamtale er en selvstændig samtale af 15-30 minutters varighed, som har til formål, at yde konkret og individuel vejledning vedrørende de muligheder repatrieringsordningen kan tilbyde den enkelte. For inspiration til den dedikerede vejledningssamtale, henvises til ”Inspirationsmateriale til den dedikerede vejledningssamtale’.

Ved manglende fremmøde fra borgeren, indkalder kommunalbestyrelsen til samtalen på ny, indtil kommunalbestyrelsen vurderer, at det er udsigtsløst at afholde samtalen. Borgeren indkaldes 2 år efter, såfremt borgeren fortsat lever op til kriterierne for den dedikerede vejledningssamtale.

Den dedikerede vejledningssamtale er ikke sanktionsbelagt, og kommunen har derfor ikke mulighed for at sanktionere borgeren ved manglende fremmøde.

Det er op til den enkelte kommune at tilrettelægge den praktiske afholdelse af samtalen, herunder at vurdere om det kan være hensigtsmæssigt at afholde samtalen digitalt eller telefonisk.

Det bemærkes at den dedikerede vejledningssamtale om repatriering er en individuel samtale, og kan derfor ikke afholdes som infomøde eller ved andre gruppeformer.

Nogle familiesammenførte udlændinge er selvstændigt omfattet af repatrieringslovens personkreds. Repatrieringsloven omfatter:

• Flygtninge mv.,
• familiesammenførte udlændinge til flygtninge mv.,
• andre familiesammenførte udlændinge og
• danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der i forbindelse med repatrieringen bliver løst fra deres danske statsborgerskab.

Der er dog særlige regler om, at støtte til familiesammenførte udlændinge som udgangspunkt kun kan ydes, når udlændingen repatrierer sammen med den person, til hvem udlændingen har den familiemæssige tilknytning, som har dannet grundlag for opholdstilladelsen (referencen).
Dette gælder ikke hvis: 

• udlændingen er blevet skilt fra referencen og ikke længere samlever med referencen,
• hvis referencen er død,
• hvis udlændingen som barn er blevet familiesammenført med sine forældre og efter sit fyldte 18. år ønsker at repatriere
• eller hvis udlændingen har opholdstilladelse pga. familiemæssig tilknytning til en herboende søn eller datter og er omfattet af repatrieringslovens § 10, stk. 1, nr. 4.

I disse tilfælde er vedkommende omfattet af loven.

Yderligere kan der, jf. repatrieringslovens § 3, stk. 7, gives dispensation til visse familiesammenførte udlændinge, som pga. særlige omstændigheder ikke på ansøgningstidspunktet kan opfylde betingelserne om at være skilt fra og ikke længere samleve med referencepersonen for den pågældendes opholdstilladelse. Særlige omstændigheder kan for eksempel være oplysninger om, at udlændingen opholder sig på et krisecenter, eller oplysninger fra en kommune, politiet eller andre myndigheder, der indikerer, at udlændingen har været udsat for negativ social kontrol.

Ansøgning om dispensation indgives til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Det følger af integrationsloven, at kommunalbestyrelsen har pligt til, som led i selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, at vejlede udlændingen om mulighederne for repatriering efter repatrieringsloven. Det bemærkes, at en udlænding, der repatrierer til et land, hvorfra udlændinge, der søger asyl i Danmark, meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, først er omfattet af repatrieringslovens personkreds, når pågældende har haft lovligt ophold i Danmark i 1 år.

Kommunerne kan tilgå oplysninger i Udlændinge Informations Portalen (UIP) om en udlændings opholdsgrundlag. For udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter regler, der gjaldt før udlændingeloven af 1983, og efterkommere af denne gruppe, vil der være tilfælde, hvor der ikke er oplysninger om en persons opholdsgrundlag i UIP’en. I sådanne tilfælde skal kommunen, efter en konkret vurdering, vejlede om muligheden for repatriering, hvis kommunen har eller får kendskab til, at der er tale om en person inden for denne målgruppe.

Hvis en udlænding, der har opholdstilladelse som flygtning, retter henvendelse til Udlændingestyrelsen for at søge om ophævelse af rejsebegrænsningen til hjemlandet, fordi udlændingen ønsker at rejse tilbage til sit hjemland for at undersøge muligheden for repatriering, og det kan lægges til grund, at rejsen til hjemlandet eller det tidligere opholdsland har til formål at undersøge muligheden for repatriering, vil opholdstilladelsen ikke skulle inddrages.

Tilsvarende gælder for udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 5 ad L 188 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 12. april 2010.

Ved ansøgning:
Udbetaling af repatrieringshjælp ydes ikke til personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet. Kommunen skal derfor, jf. §7, stk. 3, 1 pkt. i repatrieringsloven, anmode politiet om udtalelser herom inden bevilling af repatrieringsstøtte, for at fastslå at pågældende ikke er registreret sigtet for kriminalitet der er registreringspligtig i kriminalregisteret. 

Inden udbetaling af den resterende del af repatrieringsstøtte:
Ved anmodning om udbetaling af den resterende del af repatrieringsstøtten, skal den repatrierede afgive erklæring om, hvorvidt den pågældende er eller har været sigtet, tiltalt eller dømt for strafbare forhold i perioden efter kommunens afgørelse om hjælp til repatriering og indtil det tidspunkt, hvor personen anmoder om at få udbetalt den resterende del af hjælpen. Til dette kan blanketten "Erklæring om strafbare forhold" (se bilag 7 i Vejledning til repatrieringsloven) bruges.

Erklærer den repatrierede person at være sigtet, tiltalt eller dømt for et forhold, der efter loven kan føre til bortfald af repatrieringsstøtten, skal kommunen undersøge forholdet nærmere. Det skal som udgangspunkt ske ved, at kommunen anmoder Udlændingestyrelsen om en vurdering af forholdet.

Derudover skal kommunen på ny indhente en udtalelse fra politiet, hvoraf det skal fremgå, om pågældende frem til udbetalingstidspunktet er registreret i kriminalregisteret som sigtet, tiltalt eller dømt for en lovovertrædelse af særligt grov karakter, jf. udlændingelovens §22, nr. 4-9, begået forud for kommunens bevilling af repatrieringsstøtte. Ved en sådan domfældelse vil den resterende del af den bevilligede repatrieringsstøtte bortfalde. Lovovertrædelser som ikke er nævnt i udlændingelovens §22, nr. 4-9, vil derimod ikke påvirke udbetalingen af den resterende del af repatrieringsstøtten.

Ydermere, vil forhold, som af Udlændingestyrelsen vurderes at kunne udelukke pågældende fra opholdstilladelse her i landet, jf. udlændingelovens §10, stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, ligeledes medføre bortfald af udbetaling af den resterende repatrieringsstøtte.

I forbindelse med alle afgørelser om repatrieringsstøtte skal indhentes en udtalelse om evt. registrerede lovovertrædelser i Kriminalregisteret med henblik på at undgå, at personer, som på ansøgningstidspunktet er registreret sigtet for en lovovertrædelse, opnår repatrieringsstøtte og senere bliver kendt skyldig for en eller flere lovovertrædelser begået inden indgivelsen af ansøgningen om repatrieringsstøtte. Det indebærer, at der også skal indhentes en udtalelse fra politiet om evt. registrerede sigtelser f.s.v. angår ansøgere, som er over den kriminelle lavalder, men som endnu ikke er myndige (ansøgere i alderen 15 til 18 år).

Nej. Kommunen kan ikke afvise at behandle sagen, hvis en udlænding søger rettidigt, hvilket vil sige inden for udrejsefristen. En udlænding, hvis opholdstilladelse er nægtet forlænget eller inddraget, i første instans (Udlændingestyrelsen) efter udlændingelovens § 11, stk. 2, eller § 19, stk. 1, er omfattet af repatrieringsloven indtil udløbet af den fastsatte udrejsefrist. Det betyder, at såfremt den pågældende søger om hjælp efter repatrieringsloven inden udløbet af udrejsefristen, er vedkommende omfattet af loven. Disse sager kræver en forholdsvis hurtig sagsbehandling. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at starte sagen i kommunen samtidig med at den pågældende modtager vejledning hos Dansk Flygtningehjælp med henblik på, at ansøgningen kan registreres som indgivet inden udløbet af udrejsefristen. 

Det bemærkes, at borgere, der får inddraget deres opholdstilladelse på grund af fx svig, ikke har mulighed for at modtage økonomisk støtte i forbindelse med repatriering, da de ikke er omfattet af repatrieringslovens § 3, stk. 5.

Flygtningenævnets bevisvurdering er fri og ikke bundet af særlige bevisregler. Det kan således ikke udelukkes, at det kan få betydning for nævnets behandling af sager, herunder bl.a.  sager om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse meddelt i medfør af udlændingelovens § 7 (asyl), at en klager har søgt om repatrieringsstøtte.

I grundlaget for Flygtningenævnets behandling af en konkret klagesag indgår som udgangspunkt de oplysninger, der er indgået i Udlændingestyrelsens behandling af sagen, ligesom Flygtningenævnet vil kunne indhente yderligere oplysninger af betydning for nævnets vurdering af sagen.

Flygtningenævnet vil dermed efter omstændighederne i nogle tilfælde kunne være i besiddelse af oplysninger om en klagers ansøgning om repatrieringsstøtte. Det kan således ikke udelukkes, at en klagers ansøgning om repatriering og erklæring af at være villig til at rejse til sit hjemland eller tidligere opholdsland vil kunne få betydning for Flygtningenævnets vurdering af, hvorvidt klageren aktuelt vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til sit hjemland eller tidligere opholdsland, og hvorvidt betingelserne for at inddrage eller nægte at forlænge en opholdstilladelse vil være opfyldt.

Det kan supplerende bemærkes, at det fremgår af repatrieringslovens § 4, stk. 1, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har ansvaret for den individuelle rådgivning af personer, som udtrykker ønske om at vende tilbage til hjem- eller opholdslandet. I medfør af § 4, stk. 2 har ministeriet indtil videre overladt opgaven om den individuelle rådgivning om repatriering til Dansk Flygtningehjælp. Det er således Dansk Flygtningehjælp, der rådgiver udlændingen om repatriering forud for udlændingens eventuelle indgivelse af ansøgning om repatrieringsstøtte. Oplysninger udvekslet med Dansk Flygtningehjælp, forud for indgivelse af en ansøgning om repatriering, vil i almindelighed ikke blive udvekslet mellem de forskellige myndigheder.

Ved repatriering, der beror på pågældendes frivillige ønske om at repatriere til sit hjemland, tidligere opholdsland eller land hvor pågældende har nær familiemæssig tilknytning, er kommunen ikke ansvarlig for at foretage en sikkerhedsvurdering af forholdene i det aktuelle land. I sager hvor en persons opholdstilladelse er nægtet forlænget eller inddraget, vil udlændingemyndighederne i forbindelse med denne sag have taget stilling til pågældendes beskyttelsesbehov, herunder mulighed for udsendelse. Kommunen vil således heller ikke skulle foretage en sikkerhedsvurdering forud for repatriering i disse sager.

Ved spørgsmål og eventuel bekymring omhandlende landespecifikke sikkerhedssituationer, henvises der til Dansk Flygtningehjælp, som vil være behjælpelige med afklaring og rådgivning herom. 

Hvis en udlænding, der på tidspunktet for repatrieringen var omfattet af integrationsloven, benytter sin fortrydelsesret og vender tilbage til Danmark, vil den pågældende blive stillet som om, repatrieringen ikke havde fundet sted. Det indebærer bl.a., at udlændingen som udgangspunkt skal tage ophold i den kommune, hvor den pågældende var boligplaceret ved repatrieringen, og at selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet skal genoptages med de justeringer, der måtte være nødvendige som følge af repatrieringsforsøget.

Udlændinge, der efter udløb af introduktionsperioden udrejser af Danmark for at repatriere, og som på ny indrejser i Danmark inden udløb af fortrydelsesretten, har ret til at tage ophold i en ny kommune. Den kommune, som udlændingen vælger at flytte til efter forsøg på repatriering, bliver udlændingens opholdskommune og dermed handlekommune, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 9. Er udrejsen sket inden for introduktionsperioden, påhviler det den kommune, hvor den pågældende udlænding boede ved udrejsen, at påtage sig integrationsansvaret på ny, medmindre en ny kommune godkender at overtage ansvaret i medfør af integrationsloven.

Efter repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 10, omfatter hjælp til repatriering bl.a. udgifter til anskaffelse af nationalitetspas m.v. på højst 10.739 kr. pr. person (2022-niveau). Hjælpen kan anvendes til dækning af eventuelle dokumenterede gebyrer, transportudgifter m.v. I repatrieringsloven er der således et loft for, hvilket beløb kommunen kan yde i støtte til fremskaffelse af identitetspapirer.

Evt. bevilling af støtte til fremskaffelse af identitetspapirer ad flere omgange vil derfor afhænge af udgifterne til fremskaffelse af identitetspapirer, og hvorvidt støtten hertil kan udbetales ad flere omgange, men holdes inden for loftet. Det bemærkes, at udgifter til transport m.v. skal afholdes billigst muligt.

I repatrieringsloven er der ikke forbud mod kreditorforfølgning, herunder modregning. Der kan derfor som udgangspunkt, under visse nærmere omstændigheder, ske modregning i etableringsydelsen af en persons gæld til det offentlige. Det bemærkes, at det fremgår af vejledning nr. 9695 af 4. juli 2019 om repatrieringsloven, at en eventuel modregning kan medføre, at repatriering må opgives og derved modvirke det særlige formål med repatrieringsloven, som er at gøre det økonomisk muligt for en person at vende permanent tilbage til sit hjemland.

En dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab kan repatriere, hvis borgeren i forbindelse med repatriering løses fra sit danske statsborgerskab. En ansøgning om løsning fra dansk statsborgerskab skal indgives til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Hvis pågældende har børn, der skal være omfattet af repatrieringen, skal børnene også løses fra deres danske statsborgerskab. 

Du kan læse mere om løsning fra dansk statsborgerskab og finde ansøgningsskemaet på følgende link:

Løsning fra dansk statsborgerskab (uim.dk)